Reviews - Afspændingsklinikken

Udtalelser

Jeg har gået til afspænding hos Dorthe i mange år, og det har hjulpet mig rigtig meget. I flere omgange har der været sygdom og depression, og i disse perioder har Dorthe og hendes behandling gjort meget for fremgang og heling. Dorthe har en ro og empati, der gør, at man føler sig tryg og bliver hørt. Man får mulighed for at få tømt krop og hoved for smerter, stress og tanker og fyldt op med ny, god energi. Det er meget positivt for behandlingen, at der er afsat god tid, så man virkelig når at fordybe sig og være i det. Jeg kan på det varmeste anbefale et besøg hos Dorthe.

Marianne F.

Jeg kommer hos Dorthe, da jeg har en travl hverdag og kroppen ind imellem gir signaler om at stoppe op. Det hjælper hun mig med! En rigtig god samtale med efterflg. afspænding af kroppen, så kører det hele igen! Tak for super god behandling, Dorthe.

Pia G.

Dorthe har ydet mig en fantastisk hjælp gennem et meget langt stressforløb. Gennem afspændingsbehandlinger og -øvelser, redskaber til reflektion og selvforståelse har Dorthe hjulpet mig til indre ro og balance, der har givet mig en helt ny og positiv tilværelse. Dorthe har en helt særlig evne til at lytte og forstå, hvad der rører sig i ens bevidsthed. - Til at stille spørgsmål, som får én til at reflektere over tingene - både i nuet og senere. - Og til at komme med løsningsforslag, som man kan have med sig i bagagen fremover.

Lone J.